Præsten fra første del er tilbage, men denne gang er han sunket dybere ned i sit eget vanvid. I stedet for at gøre bod søger han Forløsning gennem ildkraft. Tilgiv mig far 2 vender den gamle Shooter-formel en vanvittig ballet af blod, kugler og ren energi.

Mellem katedral og katastrofe

Næppe noget andet skydespil har en så karakteristisk stil. Hver scene ligner en håndtegnet Tegneserie - mørk, overdrevet og fuld af detaljer. Farverne popper, skyggerne danser, og alt virker levende, selv om du skyder det i stykker.

Fra gudsforladte kirker til rustne havne og groteske drivhuse: Hver bane har sin egen atmosfære. Selv når kaosset raser, forbliver stilen gennemgående imponerende. Det er, som om H.P. Lovecraft havde samarbejdet med en metalfan og en Tegneserieskabere designet et spil.

Våben med personlighed i Forgive Me Father 2

Våbenkammeret er kernen i spillet. Haglgeværer, revolvere, maskingeværer - alt ser råt og kraftfuldt ud. Efterhånden som du kommer videre, bliver våbnene mere bizarre, mere organiske, mere levende. Nogle ser ud, som om de trækker vejret, hvilket passer perfekt til dette mareridt af stål og tentakler.

Jeg køber nye våben hos lægen med den blå pille. Læge Jeg bruger den røde pille til at forbedre færdigheder. Det smarte kortsystem giver mig mulighed for at vælge aktive og passive effekter - som f.eks. selvhelbredelse ved slag eller øget rustning. Der er masser af plads til at udvikle dine egne strategier, uden at det føles overbelastet.

Et drivende soundtrack

Hver eneste bevægelse i spillet føles præcis. Modstanderne er hurtige, aggressive og taktiske nok til at opbygge et pres. Tempoet er højt, men aldrig kaotisk. Hver eneste Arena er en scene, og jeg er dirigent for en morderisk symfoni.

Lydsporet er et kapitel for sig selv: buldrende guitarer, drivende trommer og en rytme, der forstærker enhver bevægelse. Musikken reagerer på handlingen og smelter sammen med spillets følelse. Ingen baggrundsstøj, bare ren energi.

Forgive Me Father 2 er et mareridt med sjæl

Tilgiv mig far 2 er en erklæring om, at man kan kombinere gamle ideer med nye visioner uden at miste sin sjæl. Spillet er brutalt, kreativt og vidunderligt konsekvent i sin æstetik.

Jeg kan godt lide, hvordan alt passer sammen: tegneserielooket, kampsystemet, musikken, galskaben. Det er et spil, der ikke har til formål at behage, men at overbevise. Alle, der elsker Doom, men leder efter mere stil, vil finde deres yndlingsmareridt her.

Indlægget Synd møder stil - Forgive Me Father 2 er ren Lovecraft i retroforklædning udkom første gang på SPIELECHECK | Dansk.

Chimera blev første gang præsenteret på PC Gaming Show er blevet afsløret og har allerede tiltrukket sig spillernes opmærksomhed. De kendte detaljer er stadig begrænsede. Men Chimera er indstillet til at gå i tidlig adgang inden for en overskuelig fremtid. Det polske studie ønsker at bruge denne fase til at optimere spillet med feedback fra fællesskabet.

Opdatering: Chimera bliver videreudviklet under den nye titel StarRupture. Her kan du læse Rapport om den aktuelle spiltest.

Visionen bag Chimera

Spillerne skal placeres i en Sci-fi-verden som ikke kun har imponerende grafik, men også et plot med flere lag og et udfordrende gameplay. Du overtager - alene eller i Multiplayer - kontrol over en af hovedpersonerne, som er strandet på en fremmed planet.

Chimera er kendetegnet ved en cyklus af destruktion og Rekonstruktion hjemsøgt. Naturens kræfter er nådesløse, og fjendtlige rumvæsner udgør en konstant trussel. Men enhver udfordring giver mulighed for vækst og udvikling.

Baseopbygning og vejret

Dette er et af Chimera's fokuspunkter, en base på planeten for at kunne udnytte dens ressourcer. Den Økosystem Men klimaet er indrettet sådan, at faser med arktisk kulde veksler med ekstremt varme faser, hvor alt brænder.

I denne ekstreme verden er spillerne også nødt til at møde fjendtlige fremmede dyr og planter. Alt er potentielt dødbringende: dyrene vil spise dig, Giftige planter du og vejret kan enten fryse eller brænde dig.

Godt gået til dem, der er velforberedte i Chimera.

"Disse katastrofale naturbegivenheder er lige så produktive, som de er destruktive, og de ændrer verden omkring dig på måder, der kan hjælpe dig med at udvide din centerbase. Levesteder kan brænde ned for at gøre plads til nye, eller tidligere skjulte ressourcer kan afsløres," siger Michał Stawicki, game director hos Creepy Jar.

Hvis du planlægger godt, kan du spare dig selv for besværet med møjsommeligt at fjerne den giftige plante nær foden, når Næste varmebølge som alligevel brænder.

Så naturen er nogle gange dødbringende, men nogle gange også hjælpsom. Dem, der planlægger godt, kan drage fordel af dette.

Konklusion: En fremtid fuld af overlevelse og handling

Chimera fra Creepy Jar er mere end bare endnu et overlevelsesspil. Det er et løfte om at tilbyde en unik spiloplevelse, hvor overlevelse ikke bare er en mulighed, men en realitet. en konstant udfordring er. Med en blanding af eventyr, sci-fi og intenst gameplay kan Chimera blive den næste store ting i survival-genren.

Indlægget Chimera - Overlevelse i en hensynsløs Creepy Jar-verden udkom første gang på SPIELECHECK | Dansk.

Scenariet finder sted efter en voldelig konflikt mellem to fraktioner på en fjern planet. Efter at spilleren er vågnet op som humanoid, er striden mellem cyborg-affine og Levende væsener-Spillet er sandsynligvis slut på grund af den ødemark, der omgiver spilleren - ikke? Det er i det mindste et underligt sluttidsscenarie. Og hvad er det med de parasitiske væsner deromme?

Dystre scenerier i Scorn med varierede spændingsbuer

Den Områder i Hån er indbyrdes forbundne, men tilbyder altid nye aspekter og derfor et ikke-lineært plot, når du udforsker spillet, som distribueres af Kepler Interactive. Som i en surrealistisk verden, der ligner en endnu mere uhyggelig Alice i Eventyrland-roman, mestrer horror-fan stien langs en organisk verden med forskellige, uafhængige karakterer og gåder - bortset fra at der ikke er én sti, men en af mange valgbare retninger.

De indtryk, der præsenterer sig, øger kravene til spilleren, hvad angår orientering og Overlevelsesinstinkt. De fortolkes normalt ikke korrekt ved første øjekast. Men det er netop denne desillusionering af den sædvanlige virkelighed, der gør dette horrorspil til et ægte højdepunkt. Over tid låser spilleren op for nye områder igen og igen og fordyber sig i en anden skræmmende verden - i princippet er spillet mere karakteriseret som et interaktivt overlevelseskunstværk end et rent underholdningsspil.

Men selv i sidstnævnte får den uhyggelige eventyrer noget for pengene. I det ikke helt hyggelige miljø er fokus ikke kun på at beundre en unormal verden og søge efter orientering, men også på visse genstande og våben: Ja, de vil vise sig at være ganske nyttige i løbet af spillet. Når alt kommer til alt, er der nogle sammenstød med parasitiske livsformer.

Uhyggelig opdagelsesrejse i en teknisk-organisk verden

Scorn består af en sammenhængende verden, som kun kan udforskes trin for trin. Uden mellemsekvenser eller ekstra historiefortælling resulterer den noget anderledes turistrute i det ukendte område derfor i en usikker og trykkende oplevelse. Atmosfære. Denne følelse af uro understøttes af de mørkfarvede labyrinter. Det er netop det, der kendetegner de enkelte områder: En labyrint af stier og rum. Dertil kommer hjælpeløsheden ved at være alene.

Men hvad kan være mere skræmmende end en horde af zombier? En konstant åndende, altomfattende levende konstruktion, der udgør den egentlige verden - og organiske cyborgs, der hele tiden kommer i vejen. Spilleren føler sig konstant som den næste snack fra en overdimensioneret kødædende plante og skal også være opmærksom på spor og genstande under denne oplevelse, der indsnævrer deres egne luftveje - for spillet fra Ebb Software og den dystopisk-organiske verden tilgiver simpelthen ikke skødesløshed. Horrorspillet er kendetegnet ved et fuldstændigt realistisk gameplay. Spillerens hænder er de vigtigste elementer.

Genstande og våben

Især det at samle genstande op og betjene enklere enheder eller mere komplekse maskiner på de respektive kontrolpaneler skaber et virkelighedstro scenarie. Der er også en futuristisk karakteristik: en blodtørstig verden - overtaget af en levende organisme - med nogle få inficerede skabninger inviterer dig til et meget specielt overlevelseseventyr. Spilleren bestemmer selv sin vej: Foretrækker han at bevæge sig ubemærket frem, eller vil han lære at elske brugen af effektive, organiske våbensystemer?

Med hensyn til de enorme 4 våbenkategorier opstår der en reel kamp for overlevelse, da spillerkarakterens forbindelse med parasitten opmuntrer til at bruge den. Men hvis parasitten får overtaget, styrer spillerens egen krop gentagne gange mod en nærdødsoplevelse. Så er det tid til at finde et passende middel til at få et elektrisk kredsløb i gang - reparation af en defekt elevator er praktisk.

Kombinationen af begge stilarter vil sandsynligvis være mere tilrådelig med begrænset og forudbestemt udstyr i form af en forløsende finish. Foruroligende væsener Den totalt fængslende stil i horror-eventyrspillet er kendetegnet ved den mærkelige opførsel, de puslespilsløsninger, der kræves for at komme videre eller opdage ting, og styringen af dine egne ressourcer, som helt sikkert vil få dig til at eksperimentere og genoverveje dit eget gameplay. Scorn tilbyder en grafisk og akustisk levende ramme a la H. R. Giger og scorer klart med sin blanding af mystik og horrorscenarie par excellence.

Indlægget Scorn - Alene i en bizar verden - Anmeldelse udkom første gang på SPIELECHECK | Dansk.

Spillet distribueres af moderselskabet Nexon Korea. Grafikken, designet og baggrundshistorien minder bevidst om Plyndringsskytte som Destiny. Med dette nye MMO satser Nexon Korea på at holde trit med de største konkurrenter i genren lige fra starten.

Spændende historie i en fiktiv science-fantasy-verden

The First Descendant foregår i en fuldstændig fiktionaliseret Science fantasy-verdenhvor det menneskebefolkede kontinent Ingris er truet af en invasion. Spillerne påtager sig rollen som kamphærdede efterkommere, der er blevet trænet udelukkende for at beskytte menneskeheden.

Som mange skydespil gør nu om dage, har udviklerne af The First Descendant beriget deres spil med rollespilselementer. På den ene side kan spillerne tackle en række sidemissioner med deres egne mindre historier ud over de ligefremme missioner fra hovedkampagnen. For det andet indeholder spillet et våben- og udstyrsbaseret system til opgraderinger og evner, som spillerne kan bruge til gradvist at gøre deres figurer stærkere for at gennemføre stadig sværere missioner.

Klasser om klasser med forskellige fokuspunkter

Ud over den moderne grafik er The First Descendant kendetegnet ved antallet af klasser og figurer, der kan vælges. Alle karakterer kan udstyres med op til tre primære skydevåben og yderligere sekundære våben. Udviklerne har dog ikke kun fokuseret på et stort udvalg af våben. Spillerne kan også udstyre deres figurer med Udstyr og genstande som låser op for forskellige - herunder defensive eller beskyttende - evner. Ud over krigere med angreb baseret på ild, is eller elektricitet, vil der også være hjælpeklasser som f.eks. læger.

Tredjepersonsskydespillet bygger også på en høj grad af manøvredygtighed. Alle figurer har en grappling hook, som spillerne kan bruge til lynhurtigt at trække sig op til elementer i spilverdenen og fjender. De første gameplay-scener fra den officielle trailer viser disse elementer i kombination med hinanden og lægger op til hurtige, taktiske ildkampe.

Co-op-tilstand for op til fire spillere

The First Descendant er designet til, at fire spillere kan spille sammen på samme tid. Især i de Bosskampe En fælles strategi er påkrævet mod enorme monstre. For eksempel kan spillerne taktisk vælge forskellige kropsdele og angribe sammen med koncentreret ildkraft for at svække bosserne alvorligt. Vellykkede bosskampe belønnes med særligt kraftfulde nye våben og genstande, som spillerne kan dele med hinanden.

For fans af kooperative online shooters med en forkærlighed for science fantasy kan dette nye MMO være lige sagen. Men takket være Free2Play-systemet kan alle andre shooter-fans også nemt danne sig et indtryk.

Mit første indtryk

Og det var godt... Jeg kunne virkelig ikke have forestillet mig, at en looter shooter med en meget ligetil struktur kunne være så sjov. Ganske vist ville jeg ikke have set The First Descendant alene, da jeg er mindre af en Fan af skydespil am. Takket være en invitation fra Nexon Games kunne jeg tage et kig med Enz Reviews.

Sessionen varede godt tre timer, hvor vi blandt andet udforskede den centrale by. Den er ret overskuelig og mindede mig på en måde om Diablo 2. I hvert hjørne er der en købmand, en våbenmester eller forskellige karakterer, der har et par quests tilbage.

Ud over den detaljerede by udforskede vi verden og kom ind på niveauer, som vi ikke kunne komme ind på med vores nuværende niveau. Ikke desto mindre gav det os et godt førstehåndsindtryk.

Selvom Nexon ikke står i et godt lys hos nogle spillere, bare for at nævne "pay to win" for eksempel, så overbeviste The First Descendant mig. Jeg indrømmer, at der ikke vil være 50 timers spil på min konto bagefter. Som en gammel spiller af simulations-, strategi- og RPG-spil vil jeg stadig tilbringe et par aftener med venner på Ingris.

Indlægget The First Descendant - samarbejdsbaseret looter shooter-sjov udkom første gang på SPIELECHECK | Dansk.

Med hensyn til gameplay forsøger udviklerne ikke engang at udnytte de moderne elementer i first-person shooter-genren. I stedet er værket fra 1C Entertainment helt i traditionen fra klassiske shooter-legender som Doom, Quake eller Hexen.

En rejse ind i ondskabens rige

Spillerne tager kontrol over en rædselsvækkende tempelridder, som vover sig ind i Ondskabens rige er ved at begynde. Ifølge udviklerne scorer Dread Templar især højt med sit hurtige gameplay og muligheden for at tilpasse hovedpersonens våben til sin egen stil. Spillestil tilpasse sig. I ondskabens verden møder spillerne fjender som dæmoner, blodtørstige djævle med ninjaevner og modstandere med skydevåben og helvedes evner.

I løbet af kampagnen låser spilleren ikke kun op for ti forskellige våben med individuelle styrker og svagheder. Derudover får hovedpersonen også færdigheder kaldet "Gain Dread Powers", som giver ham overmenneskelige kræfter, der kan bruges mod de onde kræfter.

En harmonisk og håndlavet retrostil

Men ikke kun i det legende område Frygtelig tempelridder fans af klassiske skydespil. Level-designet er også orienteret mod de legendariske klassikere fra 90'erne og tilbyder valgfrie områder uden for hovedstien, hvor skjulte hemmeligheder venter på spillere, der er ivrige efter at udforske.

Og selvfølgelig er et puslespil i ny og næ også et must. Spiloplevelsen afrundes af en tiltalende grafisk stil, der ifølge de officielle oplysninger håndlavet og er bevidst modelleret efter halvfemsernes store genrer. Spillerne kan derfor se frem til et stilfuldt pixel-look med en bred vifte af fjender, våben og effekter.

Lydsiden af retro-shooteren passer perfekt ind og fuldender den nostalgiske spiloplevelse.

Jamen så god fornøjelse med optagelserne!

Indlægget Dread Templar ★ Hæsblæsende skydespil i retrostil udkom første gang på SPIELECHECK | Dansk.