Tilgiv mig far 2 tager mig med ind i et grotesk, vanvittigt univers, der er så vidunderligt overdrevet, at jeg næsten ikke har lyst til at blinke for ikke at gå glip af en scene. Byte Barrel viser, at man ikke kan kopiere 90'ernes ånd, men man kan genfortolke den - med tempo, attitude og en umiskendelig stil.
Præsten fra første del er tilbage, men denne gang er han sunket dybere ned i sit eget vanvid. I stedet for at gøre bod søger han Forløsning gennem ildkraft. Tilgiv mig far 2 vender den gamle Shooter-formel en vanvittig ballet af blod, kugler og ren energi.
Mellem katedral og katastrofe
Næppe noget andet skydespil har en så karakteristisk stil. Hver scene ligner en håndtegnet Tegneserie - mørk, overdrevet og fuld af detaljer. Farverne popper, skyggerne danser, og alt virker levende, selv om du skyder det i stykker.
Fra gudsforladte kirker til rustne havne og groteske drivhuse: Hver bane har sin egen atmosfære. Selv når kaosset raser, forbliver stilen gennemgående imponerende. Det er, som om H.P. Lovecraft havde samarbejdet med en metalfan og en Tegneserieskabere designet et spil.
Våben med personlighed i Forgive Me Father 2
Våbenkammeret er kernen i spillet. Haglgeværer, revolvere, maskingeværer - alt ser råt og kraftfuldt ud. Efterhånden som du kommer videre, bliver våbnene mere bizarre, mere organiske, mere levende. Nogle ser ud, som om de trækker vejret, hvilket passer perfekt til dette mareridt af stål og tentakler.
Jeg køber nye våben hos lægen med den blå pille. Læge Jeg bruger den røde pille til at forbedre færdigheder. Det smarte kortsystem giver mig mulighed for at vælge aktive og passive effekter - som f.eks. selvhelbredelse ved slag eller øget rustning. Der er masser af plads til at udvikle dine egne strategier, uden at det føles overbelastet.
Et drivende soundtrack
Hver eneste bevægelse i spillet føles præcis. Modstanderne er hurtige, aggressive og taktiske nok til at opbygge et pres. Tempoet er højt, men aldrig kaotisk. Hver eneste Arena er en scene, og jeg er dirigent for en morderisk symfoni.
Lydsporet er et kapitel for sig selv: buldrende guitarer, drivende trommer og en rytme, der forstærker enhver bevægelse. Musikken reagerer på handlingen og smelter sammen med spillets følelse. Ingen baggrundsstøj, bare ren energi.
Forgive Me Father 2 er et mareridt med sjæl
Tilgiv mig far 2 er en erklæring om, at man kan kombinere gamle ideer med nye visioner uden at miste sin sjæl. Spillet er brutalt, kreativt og vidunderligt konsekvent i sin æstetik.
Jeg kan godt lide, hvordan alt passer sammen: tegneserielooket, kampsystemet, musikken, galskaben. Det er et spil, der ikke har til formål at behage, men at overbevise. Alle, der elsker Doom, men leder efter mere stil, vil finde deres yndlingsmareridt her.
