Den 8. maj 1945 var dagen, hvor Wehrmacht overgav sig, og krigen i Tyskland endelig var slut. Da det nu er 77-årsdagen for denne begivenhed, vil jeg gerne se nærmere på et eller to spil, hvor du som spiller ikke ser nazitiden fra et first-person shooter-perspektiv. Jeg vil starte med den vidunderlige titel "Through the darkest of times". Det blev udviklet det anti-fascistiske indie-computerspil fra den Berlin-baserede udvikler Paintbucket Games og fejrede sin udgivelse den 30. januar 2020.
Denne januardag er nok ikke tilfældigt valgt. Du starter din rejse gennem dette mørke kapitel i vores historie på dagen for Hitlers magtovertagelse den 30. januar 1933 i en meget stiliseret grafisk stil, sidder sammen med to ligesindede i Berlin og grundlægger en modstandsbevægelse sammen med dem, som nu skal plejes og formes.
Tilfælde og strategi er dine ledsagere
Alder, ProfessionDin karakters religion og politiske holdninger vælges tilfældigt, og du kan aktivt bestemme deres udseende. Spillet bestemmer også dine to første ledsagere tilfældigt. Og så er du i gang! Nu er det tid til at finde ligesindede i 1930'ernes Berlin, samle penge ind, udvide din kernegruppe, købe maling eller papir og male slogans på vægge eller trykke flyers. Dine gruppemedlemmers individuelle færdigheder vil afgøre, hvor vellykkede din bevægelses aktioner bliver. Hvis din modstandsmand er katolik, er det mere sandsynligt, at han bliver hørt af kristne, mens en arbejder i Kreuzberg vil have lettere ved at nå ud til støtterne. Men hvis dine gruppemedlemmer er for forskellige, kan det føre til en konflikt, der kan bringe bevægelsen i fare. Sammenhængskraft Det kan igen bringe det store billede i fare.
Reklame
Spillet er inddelt i 4 kapitler, som hver især er turbaseret og leder op til nøglebegivenheder i nazitiden - såsom Rigsdagsbranden, bogbrændingerne eller Köpenicks blodnat. Dit mål er at samle nok tilhængere pr. kapitel, så din modstandsbevægelse fortsætter med at eksistere og klarer sig til slutningen af krigen. Din gruppes moral er også afgørende for dette. Jo længere krigen skrider frem, jo større bliver tabet af moral på grund af generelle verdensbegivenheder. Hvis nogen fra dit kerneteam bliver arresteret af Gestapo eller dræbt under en mission, har det en massiv indvirkning på din gruppes moral. Så du kan se, at Through the darkest of times kræver taktiske beslutninger og samtidig giver dig historiske begivenheder, som du aktivt deltager i.
Autentisk og kærligt spildesign med små svagheder
På trods af nogle gentagne opgaver og relativt lidt variation i Begivenheder i kapitlerne, hvis udfald ofte er relativt ens på trods af forskellige svarmuligheder, har jeg nu spillet spillet til ende tre gange. Det skyldes, at de tilfældigt genererede karakterer i din modstandsgruppe og de større delmissioner, som du skal arbejde målrettet hen imod, lokker dig med detaljer, der fylder historien med liv. Hvis nogen i din gruppe er homoseksuelle, vil de sandsynligvis udløse en begivenhed, hvor de bliver banket af en SA-gruppe efter at have besøgt en bøssebar. Jødiske våbenkammerater må gemme sig under jorden, mens andre modstandsfolk gifter sig, får børn eller stikker dig i ryggen og forråder dig til Gestapo. Som du kan se, vil ikke to løb være ens. Dertil kommer den stemningsfulde musik, som på mødestedet for din gruppe og sammen med figurernes design bliver man straks ført tilbage til 1930'erne og 1940'erne. Og jeg må sige, at da jeg for første gang nåede til slutningen af krigen, følte jeg faktisk noget, der lignede lettelse. Ikke fordi jeg var glad for, at det var overstået, men fordi jeg havde følelsen af, at jeg havde opnået noget stort med mine yndlingsfigurer.
Legende historielektion med klar merværdi
Through the darkest of times formidler et stemningsfuldt billede af Berlin under nationalsocialismen takket være de virkelige begivenheder, steder som Moka Efti og det olympiske stadion og den autentiske musik. Men det er ikke det hele: spillet var også til hans løsladelse det første computerspil i Tyskland, der fik lov til at vise ucensurerede nazisymboler som hagekors og Hitler-hilsen. Der er på ingen måde tale om forherligelse af en ideologi, men snarere det stik modsatte. Through the darkest of times viser modstandskampens perspektiv og gør det på en næsten ubehagelig måde klart, hvor skræmmende normalt det var for størstedelen af befolkningen at følge den nationalsocialistiske propaganda i denne periode. På trods af de nævnte kritikpunkter kan jeg derfor varmt anbefale denne dygtigt sammensatte pakke af historieundervisning!