Der er øjeblikke i livet, som vender op og ned på vores tilværelse. For mig var det i januar 2012, da min mor døde af leukæmi. Denne begivenhed havde ikke kun en dyb indvirkning på mig, men ændrede også mit syn på livet og vigtigheden af at hjælpe andre. Siden den ødelæggende diagnose i 2010 har jeg været registreret hos DKMS - som stamcelledonor. Det er en beslutning, som er nem at træffe, og som kan have en enorm betydning. I november fik jeg et brev med posten fra DKMS, af den slags man får fra tid til anden. Det indeholdt Moritz' historie. Han beskriver sine indtryk og følelser i forbindelse med sin stamcelledonation og deler sin rejse med os. Det er begyndelsen på et særligt venskab, der overskrider grænser.
Et lille skridt mod DKMS kan blive til et stort eventyr
Det er overraskende enkelt at registrere sig hos DKMS: vatpinde, et par minutters tid og en vilje til at hjælpe. Det er alt, hvad der skal til for måske at redde et liv en dag. Det var præcis, hvad Moritz fra Lörrach gjorde i 2017, da han registrerede sig hos DKMS som en del af en skolekampagne. Fil af DKMS fik optaget sine stamceller. På det tidspunkt havde han ingen anelse om, at hans stamceller ville redde livet for lille Javiera fra Chile bare tre år senere.
For mig var registreringen ikke kun en forpligtelse over for min afdøde mor, men også en måde aktivt at give håb på. I 2020 blev jeg faktisk udvalgt som donor. Tanken om at kunne hjælpe nogen var spændende. Selv om jeg ikke endte med at donere, viste denne spændende oplevelse mig, hvor meget medfølelse og menneskelighed der er i øjeblikke som dette.
Reklame
Redder et liv: Moritz og Javiera
Moritz, den tidligere elev, fik i foråret 2020 at vide, at han var potentiel donor. Det medførte en særlig Udfordringen Han var nødt til at overvinde sin frygt for nåle. Men med tanken om, at en person på den anden side af jorden var afhængig af ham, overvandt han denne forhindring. Hans stamceller begav sig ud på en utrolig rejse på 12.000 kilometer til Chile. Der ventede niårige Javiera, som havde kæmpet med leukæmi, siden hun var tre år gammel, spændt på sit sidste håb.
Det er svært at forestille sig, hvor følelsesladet denne forbindelse må være. To år efter donationen fik Moritz endelig lov til at besøge Javiera. I hendes øjne var han ikke kun en livredder, men også hendes genetisk tvilling. Dette møde viser, hvordan stamcelledonationer ikke kun kan redde liv, men også forbinde liv.
En personlig drivkraft til at give håb
Som en, der selv har haft leukæmi, ved jeg, hvor vigtigt DKMS' arbejde er. Det fantastiske er, at det er muligt for alle fra 17 år og opefter at registrere sig, og fra man er 18 år, kan man donere sine egne stamceller. Processens enkelhed og den store betydning for patienterne motiverer mig til at støtte DKMS den dag i dag.
Reklame
Moritz' historie er et bevis på, at mod og medfølelse kan flytte bjerge. Den minder mig om, at jeg også en dag kan give nogen håb. Selv om jeg endnu ikke er kommet i betragtning som donor, er denne mulighed der stadig - og med den tanken om, at vi alle kan være en del af en større helhed.
Sammen med DKMS for en bedre fremtid
Nu, hvor 13-årsdagen for hans død langsomt nærmer sig, føler jeg stadig den dybe Tab Og jeg husker den lange vej, vi rejste som familie dengang. Min rejse med DKMS begyndte i dyb sorg, men den udviklede sig til en rejse fuld af håb.
Hvert enkelt menneske kan gøre en forskel. Og selv om det nogle gange kun er en vatpind, der ændrer verden, er der én ting, der står klart: at spille Livet Saving er mere end bare et motto - det er en virkelighed, som vi kan forme sammen. Eller som Moritz ville sige: "Hvis vi holder sammen, kan vi virkelig gøre en forskel."
Og hvornår skal du registrere dig for at donere stamceller?
Reklame